Billede:  Gourmetmarked

Billede: Gourmetmarked

Dansk økologisk lam

Slagteren ved Kultorvet har altid solgt meget lammekød, så meget, at mange kalder os for "Lammeslagteren".

Navnet stammer faktisk helt tilbage fra 50'erne, hvor daværende Slagtermester Engberg, som den første herhjemme, startede sin egen import af New Zealandsk lam.

I dag er det frosne importerede lam erstattet af frisk dansk økologisk lammekød og Slagteren ved Kultorvet er den butik i landet, der sælger mest frisk lam af alle (Bilka/Føtex inkl.)

Hemmeligheden er vores dygtige opdrættere som med kødracerne "Texel" og "Oxford Down" (og endda krydsninger af de to) laver lammekød, som næsten ligner kalv.

Udskæringerne er hentet fra Australien, magre og meget forbrugervenlige og spænder fra lammekroner og medaljoner til frikassé-kød, pølser og friskhakket lam.

Inspiration er der masser af og stegetider samt serveringsforslag følger naturligvis med.


Læs mere om:

OKSE · SVIN · KALV · KYLLING · FJERKRÆ