|
Historie Det hele startede den 1. oktober 1888, da butikken blev etableret af Slagtermester Niels Hansen, som havde 4 andre butikker i København. I 1929 overdrog Niels Hansen 'Slagteren ved Kultorvet' til Christensen & Engberg. Men allerede 4 år senere forlod Christensen butikken, årsagen var, at han havde 'hang til flasken'. |
Slagteren ved Kultorvet med den let genkendelige facade i sort og guld "lynene"som bøjet i neon strømmer ud far tyrehovedet symboliserer energi Bowlerhatten på slagtertruget er reg.varemærke
|
|
Herefter drev Engberg forretningen alene indtil 1970, hvor Engberg i en alder af 82 år solgte butikken til Jørgensen, en kommissionær som Engberg kendte fra Kødbyen. "Kesse" Meisler Jørgensen blev om muligt lige så afholdt som sine forgængere, og han arbejdede i butikken til sin død i 1984. Et par år i forvejen havde Jørgensen solgt forretningen til sønnen Niels. |
|
|
Præcis 101 år efter butikken blev etableret "den 1.oktober 1989" solgte Niels på grund af sygdom forretningen til Jens Slagter & Jan Nielsen. De havde begge arbejdet i Birkerød hos den velrenommerede Slagter Jan Wybrandt. Jens havde før 1989 både arbejdet i London (Conduit street), og siden i Australien, hvor han arbejdede som slagtermester i 7 år. Når han af venner blev spurgt, hvornår han ville komme tilbage til Danmark, svarede han altid: "Den dag hvor 'Slagteren ved Kultorvet' bliver til salg". I maj 1995 overtog Ken Siems, også kaldet Skipper, Jans plads som slagtermester efter at have arbejdet i forretningen som svend i et par år. Skipper solgte sin aktiepost april 2001 til fordel for et engrosfirma i kødbyen. Den 1. oktober 2001 fusionerer Slagteren ved Kultorvet med Jan Wybrandt's butik i Birkerød, som er et resultat af det stadigt stigende samarbejde der har været gennem årene og den store popularitet konceptet har opnået. økonomisk hang fusionen dog ikke sammen,og i sommeren 2003 blev butikkerne delt igen Viden Om Kært barn har mange navne, gennem tiden har 'Slagteren ved Kultorvet' haft mange navne bl.a. 'Lammeslagteren'. Navnet opstod i 1950erne, hvor Engberg startede sin egen import af New Zealandsk lammekød, der blev opbevaret i frysehuset bag Lynggården i Kødbyen. Slagteren ved Kultorvet' går også under navnet 'Bowler slagteren'. Bowleren symboliserer det gamle slagterhåndværk, og derfor bærer samtlige ansatte i den over hundrede år gamle butik bowleren som hovedbeklædning. Butikken er ved at være en af de sidste slagtere i Danmark, der med et hundrede procents sikkerhed har kødsalg og opskæringer på gammeldags maner. Det seneste navn, som 'Slagteren ved Kultorvet' er blevet tildelt er 'ØkoSlagteren'. Det skyldes, at der siden 1997 med stor succes udelukkende er blevet solgt økologisk kød i forretningen |